
Sagkyndig rådgiver med speciale i almen medicin
Om Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden Indenrigs- og Sundhedsministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.
Vi fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Vi varetager opgaver i relation til samfundets beredskab og yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder og sundhedspersoner vedrørende bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, miljøforurening, retslægelige ligsyn, trafikmedicin mm.
Dit arbejde
Arbejdet indebærer i vekslende omfang at:
- rådgive styrelsen i individuelle og organisatoriske tilsynssager, herunder at foretage vurdering i sagerne
- følge udviklingen på sundhedsområdet og den faglige udvikling inden for dit speciale.
Du vil evt. skulle deltage i arbejdsgrupper, udvalgsarbejde og lignende ved behov.
Du vil som sagkyndig rådgiver i Styrelsen for Patientsikkerhed blive en aktiv del af styrelsen og indgå i enhedernes overvejelser om udvikling og strategi inden for dit speciale.
Dine kompetencer er en vigtig del af styrelsens ønske om at sikre et fagligt velfunderet bidrag fra almen medicinske speciallæger til brug for vurdering af behandlingsforløb i de sager, som styrelsen behandler.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er erfaren speciallæge i almen medicin med faglig tyngde indenfor dit speciale, og er anerkendt inden for egne rækker.
Derudover har du:
- relevant administrativ og organisatorisk erfaring, herunder gerne ledelseserfaring
- en aktiv klinisk tilknytning til dit speciale
- en bred viden om tendenser og videnskabelig forskning inden for dit speciale
- stor personlig integritet.
Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for Speciallæger mv. i staten, herunder protokollat om speciallægekonsulenter mv. Aflønning sker med satsen for syv timer ugentligt arbejde. Der afholdes ferie med løn.
Der er tale en stilling af 3 års varighed. Arbejdet kræves ikke udført fra tjenestestedet, kan planlægges af den sagkyndige til afvikling uden for normal arbejdstid og foregår overvejende elektronisk og uden for arbejdsstedet.
Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Britta Bjerrum Mortensen, tlf. 7222 7511 eller enhedschef Metta Detlefsen Frost, tlf. 6193 9600.
Du kan læse mere om Styrelsen for Patientsikkerhed på http://www.stps.dk
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet – både for patienter og sundhedspersoner.
Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere.
Vi er ca. 300 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
🕑 | København S | 2026-02-01 23:59:00
Ansøg her
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
Britta Bjerrum Mortensen
7222 7511
LJA-5764
Deltid
Arbejdsområde
Almen medicin
01-02-2026 23:59
Retur til søgning




